
Akupunktur & Kropsbehandlinger
til voksne, børn & babyer.
Genskab din krops balance
med en nærværende, omsorgsfuld og helhedsorienteret behandling.
KROPSBEHANDLINGER
Akupunktur
Oplev en helt særlig kombination af Traditionel kinesisk akupunktur (TCM), øreakupunktur og Moderne Akupunktur (BMA), der tilsammen giver dig en helt unik behandlingsoplevelse.
Akupunktur stimulerer specifikke punkter på kroppen, der aktiverer hjernens centre og understøtter kroppens egen naturlige helingsproces.
De fleste mærker en positiv effekt allerede efter få minutter, og med 3-5 sessioner kan der ofte opnås en mere varig lindring af dine gener.
Har du prøvet alt andet uden positive resultater - så bør du give akupunktur en chance !
Signatur Behandling
Min signatur kropsbehandling er skræddersyet specielt til dig (ud fra din fortælling og symptomer) - og er en helt særlig blanding af alle de faglige teknikker der er min værktøjskasse.
Den består af et mix af akupunktur, cupping, massage og zoneterapi, med et touch af akupressur, healing, kraniosakral, bindevævs og åndedræts teknikker.
Det er den mest populære behandling, og folk kommer ofte igen og igen for at opleve magien der sker, når vi "angriber" på flere områder.
Vil du gøre noget helt særligt for dig selv, så er det denne behandling du skal booke.
Cupping Massage
Behandlingen udføres med forskellige massage teknikker, hvor cupperne (der med en lille pumpe, tømmes for lidt luft, og derved danner vakum), føres hen over huden, og/eller placeres stationært det samme sted i længere tid.
Cupperne løfter bindevævet op, hvorved blodgennemstrømningen øges, vævet smidiggøres og affaldsstoffer trækkes ud af muskulaturen.
Vores livsenergi Qi kan igen løbe frit, og kroppens balance genoprettes.
Cupping massage er fantastisk til at løsne spændinger.
Baby Tjek & Sundhed
At blive forældre er absolut fantastisk, men kan indimellem også føles fuldstændigt kaotisk og utrygt, og det er slet ikke ualmindeligt at føle stor usikkerhed og afmagt i perioder.
Jeg tilbyder blide undersøgelser og behandlinger til baby - og en kærlig og omhyggelig støttende rådgivning til jer.
Behandling af baby er selvfølgelig fuldstændig smertefri, og foregår helt på babys præmisser.
En fødsel er altid "hårdt arbejde" for baby, og det kan derfor være en rigtig god ide at få foretaget et baby tjek, hvor vi sammen gennemgår baby fra top til tå.
Jeg tjekker for spændinger, stramt tungebånd og hvad I ellers kommer med af bekymringer.
Sammen sikrer vi os, at baby trives og vokser sundt fra start - og I får ro i maven.
Babytjek er designet til at støtte din babys sundhed og udvikling, og give jer forældre tryghed og tro på jer selv.
Kropsterapi til Børn & Unge
Børn kan også have ondt i kroppen, både af fysisk aktivitet men også af et presset nervesystem. Børnene/de unge fortæller hvordan de ikke føler, at de kan leve op til egne og/eller andres forventninger. De føler sig stressede og mener ikke de er gode nok. De trækker sig fra vennerne og orker ikke hverdagen.
Tanker og uro sætter sig i kroppen - som derved spænder op, vejrtrækningen bliver overfladisk og det føles som om at hele kroppen knuger sig sammen.
Ved en blid kropsterapi, kan børnene/ de unge hjælpes til en større forståelse af egen krop.
Kroppen løsner op, og der bliver igen mere overskud til hverdagens udfordringer.
Behandlingen tilpasses selvfølgekig barnets behov og ønsker, så de får en tryg og afslappende oplevelse.
Det er en naturlig og blid måde, at støtte dit barns sundhed og trivsel på, både fysisk og mentalt.
Sansemotorik
"Børns motoriske udvikling er afgørende for hele den personlige udvikling"
- Keld Fredens, hjerneforsker.
En god sansemotorik og sanseintegration er fundamentet for dit barns trivsel og læring.
Hvis dit barn skal bruge al sin energi på, at holde sig oprejst på stolen pga stadig aktive primitive reflekser eller manglende styrke - hvordan skal der så også være kræfter til indlæring.
Motoriske undersøgelser foregår på en sjov og tryg måde, hvor vi gennem sanselege, balanceøvelser og motoriske aktiviteter arbejder med de områder, hvor dit barn har udfordringer.
Det er afgørende for et godt sansemotorisk forløb, at I som forældre får trænet (læs leget) med barnet hver dag, i ca 20 minutter (som sagtens kan deles ind i små bidder).
Jo mere "leg" jo bedre.
Vores sansemotorik kan og skal udvikles, stimuleres og styrkes - livet igennem.
Jeg har god erfaring med at behandle:
•Allergi •AMD våd/tør •Arvæv •Autoimmune sygdomme •Balance •Babytjek
•Bindevæv •Børnesundhed •Diskusprolaps •Eksem •Fertilitet •Fibromyalgi
•Fordøjelse •Forkølelse • Frossen skulder •Føleforstyrrelser •Golfalbue •Gigt •Hedeture •Hofte •Hovedpine •Hælspore •Høfeber •Immunforsvar •Iskias •Knæ •Kolik
•Lichen Sclerosus •Lænd •Mavesyre •Migræne •Nakke •Nervebetændelse •Overgangsalder •Piskesmæld •Primitive reflekser •Ryg •Sansemotorik •Senfølger •Skinnebensbetændelse •Skuldre •Slidgigt •Smerter •Sportsskader •Spændinger •Stress •Syn •Tandpine/byld •Tennisalbue •Uro •Øjensygdomme
Kan du ikke finde hvad du søger herover - så kontakt mig, og lad os se hvad jeg kan gøre for dig.
Kunderne fortæller
“Jeg forstår ikke hvad du gør, for jeg tror slet ikke på den slags - men du kan altså noget helt særligt.
Jeg har slet ingen smerter haft siden sidst - det var godt jeg ikke vidste at du også brugte nåle inden jeg kom"
Dorthe
”Man møder ikke større tryghed og opbakning nogen steder, som man gør hos Tina.
Er du helt på "gulvet" som jeg har været som nybagt mor, så kan du være sikker på at Tina ser dig såvel som menneske og jer som familie”
Mor til Sejr
”Kan absolut anbefale at booke en signaturbehandling hos Tina, at mærke hvordan hele kroppen finder ro og løsner op - også en masse steder jeg slet ikke vidste var spændte - jeg kommer helt klart snart igen”
Marianne